Bager

Bagere arbejder typisk i bagerier, men en del ansættes også i industrien på brødfabrikker. Bageren fremstiller en lang række produkter inden for grupperne brød, kager og desserter. Selv om fremstillingen er håndværksmæssig, bruger bageren maskiner i arbejdet. Fremstillingen af de forskellige brødtyper begynder med, at dejen røres sammen, det vil sige, at de forskellige råvarer som mel, vand, tørmælk, fedtstof og gær vejes af, blandes og æltes til de enkelte brød. Herefter slås dejen op, det vil sige formes. Så tilføres dejen varme og fugtighed. Til sidst bages brødene.

Foruden fremstillingen af brød og kager skal bageren planlægge sortimentet i forretningen, bestille varer, lave økonomistyring og føre egenkontrol.

Oversigt over nuværende og fremtidige kompetencebehov  

 Nuværende kompetencebehov    Fremtidige kompetencebehov  

 Faglige

  • Sortimentsplanlægning,   varebestilling og økonomistyring i bagerier
  • Varemodtagelse og egenkontrol i   bagerier
  • Brød-, kage- og   dessertfremstilling.

 Faglige

  • Øget kompetence indenfor bagerprodukter   af høj kvalitet og originalitet som kan konkurrere med standardvarer fra supermarkeder   og tankstationer
  • Øget viden om brug af   kølefaciliteter for at have produkter klar
  • Sortimentsplanlægning,   varebestilling og økonomistyring i bagerier
  • Øget differentiering af   produkter til kunder med allergi/sukkersyge og andre behov
  • Varemodtagelse og egenkontrol i   bagerier
  • Viden, kvalitet og   fødevaresikkerhed
  • Nye markedsføringsformer på Internet  
  • Forretningsforståelse og   branding.

 Generelle

  • Basale IT-kundskaber
  • Læsning, skrivning og matematik
  • Kvalitetsbevidsthed.

 Generelle

  • Øget betydning af omkostningseffektiv   drift og lønsomhed
  • Bedre IT-kundskaber til økonomistyring   og annoncering på nettet
  • Læsning, skrivning og matematik
  • Kvalitetsbevidsthed.

 Personlige

  • Samarbejde
  • Kreativitet samt lyst og evne   til at lære nye ting.
  • Ansvarsbevidst

 Personlige

  • Samarbejde
  • Kreativitet samt lyst og evne   til at lære nye ting
  • Ansvarsbevidst
  • Nytænkning og nysgerrighed
  • Omstillingsparat